|
||
|
Visitkort Brevpapir Anledningskort Plakater Skilte Blokke Brochurer Mapper Konvolutter/Kuverter Andre tryksager |
Undgå fejl I kraft af vores mange år i branchen og samarbejde med adskillige kunder, er vi stødt på en del klassiske "fejl", som optræder igen og igen i forbindelse med aflevering af materiale til tryk. Nedenfor har vi samlet de hyppigst forekommende fejl, som vi mener oftest at støde på og givet en lille vejledning til hver enkelt: Manglende billeder/illustrationer
Når et dokument indeholdende billeder og illustrationer gemmes ud på et medie i et vilkårligt program, er det i reglen sådan, at førnævnte elementer kun gemmes med i dokumentet som referencer til det originale materiale, dvs. originalerne bliver ikke gemt med i dokumentet.I visse programmer, fx Adobe Pagemaker kan man vælge at gemme materialet i selve dokumentet, mens andre programmer, fx Adobe Illustrator, Adobe Indesign, Quark QuarkXPress, osv. kun gemmer referencer til original materialet i dokumentet. Så husk altid at gemme original materialet i separate filer på det medie, som al materialet til tryk overleveres på til videre bearbejdning hos Illu-Print ApS. Manglende skrifttyper
Lige som med manglende billeder i dokumenter, er skrifttyper underlagt samme begrænsninger i de forskellige programmer som billeder og illustrationer; der gemmes normalt kun en reference til dem i dokumentet.En løsning kan være at sende trykklare PDF filer, hvor de benyttede skrifttyper er inkluderet i selve PDF dokumentet, men der kan alligevel opstå fejl i det endelige dokument, fx at ikke alle skrifttyper kan inkluderes i dokumentet eller der er benyttet en TrueType skrifttype (som normalt ikke kan inkluderes i PDF dokumentet). Så igen; lige som med billeder og illustrationer, er det vigtigt, at man sikrer sig, at de benyttede skrifttyper gemmes i separate filer på det medie, som al materialet til tryk overleveres på til videre bearbejdning hos Illu-Print ApS. Opløsning på billeder
Et andet og meget velkendt problem med materiale til tryk, er lav opløsning på materialet. Fx er billeder hentet direkte fra internettet ikke velegnet til tryk da de oftest er fremstillet med en opløsning på 72 DPI, hvilket ser udmærket ud på en skærm, men på ingen måde er velegnet til tryk.Illu-Print ApS anbefaler en opløsning på 300 DPI (2 x rastertætheden, som normalt er 150 LPI). Yderligere bør materialet heller ikke skaleres voldsomt op eller ned (max. 50% ned og max. 140% op - i forhold til original størrelse) i selve layout programmet. Skal det skaleres udover førnævnte grænser, bør det gøres i fx Photoshop, hvor DPI og dermed egnethed til tryk, kan bibeholdes. Beskæring til kanter
Normalt vil man lægge billeder/illustrationer/farver lige til papirkanten og det ser godt ud på skærmen, men for at undgå hvide kanter efter skæringen, behøves der en lille beskæring ud over formattet på mindst 3 mm på de ydre sider. Ud mode ryggen skal billeder/illustrationer/farver ligge præcis mod kanten.Valg af farvemodel
Ved offset tryk skal billeder og illustrationer være udført i CMYK farve modellen og ikke RGB farve modellen.Print af tryksag
Da det ofte hænder, at dele af billeder, illustrationer eller tekst er "blevet væk", eller at teksten er delt forkert eller brudt om, er det i de fleste tilfælde godt at medsende et print af det ønskede resultat. På den måde kan Illu-Print ApS ved selvsyn se hvor der skal være billeder og illustrationer, hvilke skrifttyper der er tiltænkt rundt omkring og på hvilken måde teksten er layoutet.Der kan også blot fremstilles og medsendes en lavtopløselig PDF fil, som sendes fx per e-mail til Illu-Print ApS til prøvetryk - husk dog altid selv at gennemse resultatet for fejl og mangler. Fremstilling af PDF
Det anbefales at PDF filer laves i Adobe Acrobat Distiller - husk, som nævnt før, at være opmærksom på, at samtlige billeder, illustrationer, skrifttyper, osv. er inkluderet og i den korrekte opløsning. |
|
| Copyright © 2010 Illu-Print ApS » Information » Kontakt » Vilkår | ||