Visitkort
Brevpapir
Anledningskort
Plakater
Skilte
Blokke
Brochurer
Mapper
Konvolutter/Kuverter
Andre tryksager


Design
Billedbehandling
Reklame


Falsning
Bogbinding
Laminering
Stansning/kartonage
Salgs- og leveringsbetingelser

Nedenfor fremgår Illu-Print ApS’ forretningsbetingelser (Salgs- og leveringsbetingelser) som finder anvendelse mellem kunden og Illu-Print ApS i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale imellem parterne.

Salgs- og leveringsbetingelserne kan hentes som PDF fil her...


Vær opmærksom på, at Deres almindelige 14 dages fortrydelsesret ikke gælder hos Illu-Print ApS, da der er tale om specialfremstillede varer.

Se mere i Forbrugeraftalelovens §12, stk. 2.

1. Tilbud og aftale

1.1 Tilbud er bindende for Illu-Print ApS i 14 dage fra tilbudets data at regne.

1.2 Aftale er indgået, når bestillerens accept er modtaget af Illu-Print ApS.

1.3 CMYK: Ved 4-farve tryk kan der forekomme farveafvigelser på +/- 5%.

1.4 Variationer i størrelser kan forekomme. Fra +/- 2 mm til 2%.

2. Pris

2.1 Alle priser er excl. moms.

2.2 Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.

2.2.1 Hvis der er blevet anmodet Illu-Print ApS om at udarbejde skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk, cromalin m.m. er Illu-Print ApS berettiget til at få dette arbejde betalt med Illu-Print ApS’ til enhver tid gældende timetakst.

2.2.2 Såfremt der tiden frem til leveringens gennemførelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er Illu-Print ApS berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.

2.2.3 Såfremt der tiden frem til leveringens gennemførelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er kunden berettiget til at kræve prisen reguleret med sådanne dokumenterede fald.

2.2.4 Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbudsdatoen gældende valuta i danske kroner. Leverandøren forbeholder sig ret ved kursændringer før betaling at ændre prisen tilsvarende.

2.3 Ud over den tilbudte eller aftalte pris, er Illu-Print ApS berettiget til at kræve betaling for:

2.3.1 Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale kunden har givet Illu-Print ApS, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuld eller der foretages rettelser i det leverede materiale, efter arbejdet er påbegyndt. Overstiger prisen for dette arbejde 300 kroner orienterer Illu-Print ApS inden arbejdet igangsættes.

2.3.2 Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med kunden efter aftalens indgåelse.

2.4 Alle priser er beregnet for levering på Illu-Print ApS’ adresse i Herlev (Romancevej 22, 2730 Herlev). Omkostninger til transport udover denne adresse og til transportforsikring betales af kunden ud over den aftalte pris, jf. pkt. 3.3. Illu-Print ApS bestiller forsikringen på kundens vegne, hvis de gør opmærksom på det.

2.5 Ønsker kunden – og påtager Illu-Print ApS sig – at opbevare færdigt arbejde eller ejendom, som ikke er leverandørens, betaler kunden vederlag herfor, ud over den aftalte pris.

3. Levering

3.1 Med de i pkt. 3.2 nævnte forbehold finder levering sted på den med kunden aftalte tid. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder levering sted, når Illu-Print ApS arbejde er færdigt.

3.2 Forsinkes eller forhindres levering på grund af nogen af de i pkt. 9.1 nævnte omstændigheder eller kundens handling eller undladelse, har Illu-Print ApS ret til en tilsvarende forlængelse af leveringstiden eller at hæve aftalen. Skulle en begivenhed som ovennævnte bevirke, at opfyldelse af Illu-Print ApS leveringsforpligtelser fordyres for Illu-Print ApS er Illu-Print ApS forpligtet til at gennemføre disse såfremt kunden erklærer at skadeløsholde Illu-Print ApS ved betaling af den af Illu-Print ApS beregnede merpris.

3.3 Leveringsstedet er Illu-Print ApS’ hus. Al forsendelse ud over husets grænser sker for kundens regning, jf. pkt. 2.4 og risiko. Illu-Print ApS er forpligtet til på kundens anmodning og for dennes regning, jf. pkt. 2.4 at tegne transportforsikring.

4. Betaling

4.1 Betalingsbetingelserne er løbende måned 20 dage.

4.2 Der påløber rente fra forfaldsdagen med 2% per påbegyndt måned.

4.3 Er kundens forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt, er Illu-Print ApS berettiget til delvis faktuering.

5. Ejendomsforhold

5.1 Samtlige varer fra Illu-Print ApS forbliver til endelig betaling af samtlige fordringer Illu-Print ApS’ ejendom.

6. Ejendomsret, ophavsret m.v.

6.1 Skitser, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner o.l. uanset med hvilken teknik disse er fremstillet og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Illu-Print ApS og må ikke uden Illu-Print ApS’ godkendelse overlades til trediemand.

6.2 Hvad Illu-Print ApS har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverandøren, det være sig forarbejdet eller mellemprodukter, såsom reproduktions- og trykmedia, uanset hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset med hvilken måde de opbevares, samt værktøj som f.eks. stanse-, præge- eller svejseværktøj er Illu-Print ApS’ ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.

6.3 Det i pkt. 6.2 omhandlende må alene anvendes for kunden og opbevares kun efter aftale herom.

7. Forsinkelse

7.1 Indtræffer forsinkelser, er kunden med det af pkt. 3.2 følgende forbehold berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på nøjagtig bestemt måde.

8. Mangler

8.1 Illu-Print ApS har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur eller prøvetryk.

8.2 Mindre afvigelser fra godkendte prøve eller aftalt specifi kation berettiger ikke kunden til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte.

8.3 Illu-Print ApS har ret til mer- eller mindre levering på indtil 10% af aftalt oplag. I de tilfælde, hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end Illu-Print ApS, har Illu-Print ApS ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over 10% af aftalt oplag, dog højest svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelse.

8.4 Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden forpligtet til straks at reklamere herover. Undlades reklamation eller reklamerer kunden ikke inden 8 dage fra levering har fundet sted, mister kunden adgangen til at gøre manglen gældende. Illu-Print ApS er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden rimelig tid.

8.5 Såfremt kunden selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen, hæfter Illu-Print ApS ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.

9. Ansvar

9.1 I tilfælde af forsinkelse af- og i tilfælde af mangler ved det leverede har Illu-Print ApS intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen, i tilfælde af arbejdskonfl ikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som Illu-Print ApS ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekviering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden farce majeure situation.

9.2 Forsinkelse eller mangelfuld leverance omfattet i pkt. 9.1 omhandlende ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 9.1 nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.

9.3 I tilfælde af forsinkelse eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter Illu-Print ApS ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af kundens retsforhold over for trediemand, jf. dog pkt. 9.4.

9.4 Illu-Print ApS har intet ansvar for kundens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet trediemands rettigheder. Pådrager Illu-Print ApS sig ansvar overfor trediemand i anledning af kundens manglende hjemmel til udnyttelse af trediemands tilkommende rettigheder, holder kunden Illu-Print ApS skadesløs for et sådant ansvar.

9.5 Illu-Print ApS har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer o.l., som ikke er Illu-Print ApS’, men som er overladt til denne af kunden med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, Illu-Print ApS har udført, jf. pkt. 2.5. Illu-Print ApS er dog ansvarlig såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Illu-Print ApS. Kunden må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang. Hvis materiale ønskes retur skal der gøres klart opmærksom på dette ved levering af materialet hertil skal det leveres med frankeret retur emballage.

10. Underleverandører

10.1 Illu-Print ApS er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.

11. Periodiske skrifter

11.1 Hvis der med kunden af periodiske skrifter ikke er truffet anden aftale, gælder en opsigelsesfrist af 3 måneder for måneds- og kvartalsskrifter og 6 måneder for uge- og 14 dages skrifter.

12. Købeloven

12.1 Dansk Lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårernes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.

13. Tvister

13.1 Opstår der i anledning af leverancen tvivl om varens kontraktmæssighed m.v. er det Illu-Print ApS' ret at vælge, om tvisten skal afgøres ved voldgift eller ved de ordinære domstole.

13.2 Skal sagen føres ved domstolene, skal sagen anlægges ved vort hovedkontors værneting uden hensyn til, hvor køber bor eller opholder sig.

13.3 Hvis sagen skal afgøres ved voldafgift, etableres voldgiftsretten efter reglerne i “Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer 1992” §47.

13.4 Syn og skøn etableres efter reglerne “Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer 1992” §45. Herudover af AB 92 ikke vedtaget vore leverancer.

 Nyheder
 Referencer